Tlf: +45 21 65 44 45  Email: kontakt@ahpfly.dk

Dronefoto
Dronefotos

Det er en udfordrende opgave at tage billeder fra jorden, der på effektivt vis giver modtageren overblik over et ejendoms-, byggeplads eller naturområde. Takket være udviklingen af droner er det heldigvis blevet nemmere end nogensinde før at fotografere fra luften. Mulighederne for områdelokalisering og præsentationer af ejendomme er med andre ord forbedret markant med den teknologiske udvikling. AhpFly tilbyder luftfotografering i høj kvalitet til alle situationer og sammenhænge.

Søger du eksempelvis skarpe billeder af din virksomhed eller ejendom til firmapræsentationer og salg – eller ønsker du et unikt billede af en kommende bryllupsfest oppefra? Hos AhpFly hjælper vi dig med at finde den helt rigtige droneserviceløsning, så dine behov og forventninger bliver mødt.

Stort fokus på sikkerhed

Vi vurderer og måler altid en lang række parametre, inden en droneflyvning foretages på et pågældende område. Den vigtigste forudsætning for sikker dronefotografering er blandt andet flyveforholdene. Er vejret usikkert, regnfuldt og blæsende er det nødvendigt at udsætte droneflyvningen til en anden mulig fotograferingsdag. Vinden må ikke overstige 10 m/s.

Desuden installerer AhpFly udstyr i form af ekstra propeller og redundans i dronen, så den ikke styrter ned. Vi anser med andre ord sikkerheden for personer på det fotograferede områder for altafgørende, før en flyvning kan foretages.

Sådan forberedes en droneflyvning

For at sikre et veludført fotograferingsarbejde af det ønskede område går vi højt op i at planlægge forløbet ned til mindste detalje.

AhpFly sørger inden fotograferingen for, at;

  • varsle personer og ejendomsejere i området, hvor der skal tages billeder
  • alle tilladelser i området er blevet indhentet samt at eventuelle myndigheder er underrettet, inden droneflyvningen indledes
  • foretage en vurdering af vejrforhold og udstyrstilstand på flyvedagen

Hvordan forløber en typisk dronefotografering?

Når vi har gennemgået opgaven, jeres ønsker og idéer, planlægger AhpFly selve flyvningsområdet. Området vil ikke blive spærret af, men skilte og advarselstape vil derimod blive opsat i det nærliggende område. Dronen flyves over det udvalgte område i den valgte højde og fart, der kræves i forbindelse med de ønskede billeder.

Eventuelle medhjælpere til dronefotograferingen vil få rådgivning og blive informeret om landingsproceduren. Det er medarbejdernes opgave at varsle personer fra at fortsætte ind i det område, dronen fotograferer i.

Selve fotograferingen foretages ud fra de ønsker og behov, du selv har til det endelige resultat. AhpFly sætter en stor ære i at levere det bedste resultat, så billederne reflekterer alle parters forventninger.

Korrigering og redigering af billeder

Når billederne er blevet taget, har du mulighed for at vælge, hvorvidt du ønsker dem farvekorrigeret. Med en korrigering er du sikret et flot fotoresultat, så billederne eksempelvis er klar til offentliggørelse på en salgsside eller til at hænge pænt på væggen i dit hjem. Timeprisen for korrigering er 349,-

Levering

Billederne bliver leveret i 12MP raw/jpg efter ønske over Icloud eller på usb-stik. Det er også muligt at få dine personlige billeder leveret på print i flere forskellige størrelser og materialer – eksempelvis på lærred, plakatpapir eller akrylglas. Prisen på print afhænger af størrelse, antal og materialevalg. Du er velkommen til at kontakte AhpFly for at høre mere om mulighederne.

Kvalitetssikring

Hvis du ikke er tilfreds med resultatet, er du ikke forpligtet til at købe billederne. Dette sker dog imod, at AhpFly beholder optagelserne og rettighederne til fotograferingsresultatet.

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud